




1/12
Moderne 2-værelses rækkehus i naturskønne Stenlille
Skovlunden, Stenlille
Om denne bolig
Nybygget bolig på 69 m² omgivet af grønne arealer.
Boligen har træfacader, der giver den et anderledes arkitektonisk udtryk end traditionelt murstensbyggeri og passer fint ind i de naturskønne omgivelser.
Overvejer du at skifte ejerboligen ud med en lejebolig, eller leder I efter jeres første fælles hjem? Dette 2-værelses rækkehus kan være et oplagt valg. Her får I en nybygget og energivenlig bolig i Stenlille.
Velkommen indenfor
Entréen byder på grå gulvklinker med fliseudtryk, vaskesøjle og god opbevaringsplads til overtøj og sko i faste, hvide skabe. Skabene går igen i soveværelset og på badeværelset.
Boligen har gulvvarme og ventilationsanlæg, der bidrager til et behageligt indeklima.
Køkken-alrum og stue i ét
Fra entréen kommer du ind i et køkken-alrum med stue i forlængelse. Det hvide køkken har et tidløst design og er udstyret med hårde hvidevarer. Herfra er der udsigt til de grønne arealer omkring boligen, og de store vinduer giver et dejligt lysindfald.
Udearealer
Ved indgangen finder du en lille terrasse, et skur og privat parkering. På den anden side af boligen ligger en større terrasse, hvor du kan nyde en rolig morgen eller en lun sommeraften.
Området rummer 36 rækkehuse i to varianter: Skovhuse og Musvithuse.
Velkommen til et grønt boligområde i Stenlille
Her ligger 36 moderne rækkehuse midt i grønne omgivelser. Boligerne findes som Skovhuse med saddeltag og Musvithuse med ensidig taghældning. Begge varianter er indrettet med fokus på funktionalitet og på at passe ind i landskabet.
Skovhusene – tæt på naturen
Skovhusene har fælles parkeringspladser, så området omkring boligerne kan holdes grønt og bilfrit. Udearealerne ligger tæt på naturen og giver plads til leg, afslapning og samvær.
Musvithusene – privatliv og nærvær
Musvithusene har privat parkering ved boligen og et skur, der markerer overgangen til en mere privat udezone. På havesiden er der en terrasse med plads til at slappe af i fredelige omgivelser.
Boliger med plads til hverdagen
Rækkehusene fås med 2, 3 eller 4 værelser. De har lyse og tidløse elementer i køkken, bad og entré samt faste skabe i værelserne. Gulvvarme og ventilationsanlæg findes i alle boliger og bidrager til et sundt og behageligt indeklima. Boligerne opvarmes med luft-til-vand-varmepumpe.
Materialerne er enkle og slidstærke med grå klinker på badeværelset og egetræslaminat i de øvrige rum. Store vinduespartier lukker lyset ind og skaber forbindelse mellem ude og inde. Fra stuen er der direkte adgang til terrassen.
Et område med fællesskab
Området er et lille fællesskab omgivet af kuperet natur. Grønne opholdsarealer og stier indbyder til møder mellem naboerne, både spontant og efter aftale.
Beboerne har også adgang til en fællesskabsapp, hvor det er nemt at lære naboerne at kende og være en del af et trygt bomiljø.
Livet i Stenlille
Stenlille er en hyggelig stationsby med omkring 2.000 indbyggere. Her er et nært lokalmiljø, hvor man hilser på hinanden, og byens aktive foreningsliv gør det nemt at blive en del af fællesskabet.
Der er kort afstand til Dianalund og Sorø, hvor du finder hverdagens bekvemmeligheder. Med grønne områder og et stærkt lokalt fællesskab er Stenlille et godt valg for dig, der ønsker rolige omgivelser tæt på bylivet.
Varme, el og vand afregnes direkte med de relevante leverandører.
Boligtype
Rækkehus
Størrelse
69 m²
Værelser
2
Etage
0
Møbleret
Nej
Delevenlig
Nej
Husdyr tilladt
Ja
Elevator
Nej
Altan/terrasse
Ja
Parkering
Ja
Energimærke
A2015
Vaskemaskine
Ja
Opvaskemaskine
Ja
Køleskab
Ja
Annonce
Lejevilkår
Lejeperiode
Ubegrænset
Ledig fra
1. feb. 2027
Månedlig husleje
10.550 kr.
Månedlig aconto
400 kr.
Depositum
31.650 kr.
Forudbetalt husleje
10.550 kr.
Indflytningspris
53.150 kr.
Oprettelsesdato
9. okt. 2026
Sagsnr.
5595204
Andet
Byggeår: 2024
1 plan
Niveaufri adgang
Privat parkering inkluderet
Delt ladestander
Emhætte
Køle-/fryseskab
Kogesektion
Indbygningsovn
Redskabsskur











