Seniorbolig til leje: Hvad skal du kigge efter?

Opdateret oktober 2026. Søger du en seniorbolig til leje, er det første spørgsmål faktisk ikke, hvor den ligger. Det er, hvilken slags seniorbolig du leder efter. Ordet dækker over tre meget forskellige ting: almindelige private lejeboliger, som udlejeren markedsfører til seniorer, almene seniorboliger og seniorbofællesskaber hos boligorganisationerne og almene ældreboliger, som kommunen tildeler efter behov. De søges på hver sin måde, og kravene er forskellige.

I denne guide får du forskellene forklaret, og du får at vide, hvordan du søger en ældrebolig hos kommunen. Du får også en tjekliste til fremvisningen med fokus på elevator, adgangsforhold og beliggenhed og overblik over økonomien, herunder boligydelse. Til sidst er der råd til private udlejere, der vil leje ud til seniorer.

Kort fortalt

• Seniorbolig er ikke én bestemt boligtype. På det private marked er en seniorbolig som udgangspunkt en almindelig lejebolig, hvor udlejeren selv bestemmer målgruppen, fx 55+ eller ingen hjemmeboende børn.
• En almen ældrebolig får du ikke på grund af din alder alene. Kommunen tildeler den efter en vurdering af dit behov. Det kaldes visitation.
• I en ældrebolig er der ikke personale tilknyttet, sådan som der er i en plejebolig. Du skal kunne klare dig selv det meste af døgnet, eventuelt med hjemmehjælp.
• Elevator, niveaufri adgang og et badeværelse uden kant er de ting, der oftest afgør, om du kan blive boende i boligen i mange år.
• Som folkepensionist kan du søge boligydelse, som er mere favorabel end den almindelige boligsikring. I 2026 er maksimum 4.969 kr. om måneden for lejere med 0-3 børn.

Tre typer seniorboliger, og hvordan du får dem

	Privat seniorbolig eller seniorvenlig lejebolig	Almen seniorbolig og seniorbofællesskab	Almen ældrebolig
Hvem udlejer	Privat udlejer, fond eller investor	Almen boligorganisation	Almen boligorganisation eller kommune, men kommunen anviser
Hvordan får du den	Du søger direkte hos udlejer	Venteliste og afdelingens udlejningsregler	Ansøgning og visitation hos kommunen
Krav	Fastsat af udlejer, ofte alder	Ofte alder og ingen hjemmeboende børn	Dokumenteret behov for en egnet bolig
Indflytning	Depositum og eventuelt forudbetalt leje	Beboerindskud	Beboerindskud, og du kan søge om lån
Ventetid	Kan være kort, afhænger af markedet	Ofte lang i populære afdelinger	Ingen garanti, og boligen går til den med størst behov

Private seniorboliger og seniorvenlige lejeboliger

Når en privat udlejer kalder en bolig for “seniorbolig”, er det typisk en markedsføringsbetegnelse og ikke en særlig juridisk boligtype. Lejeforholdet er som udgangspunkt et almindeligt lejemål efter lejeloven. Det betyder, at reglerne om fx depositum, husleje, vedligeholdelse og opsigelse er de samme som for andre private lejeboliger.

Mange private seniorbebyggelser har krav om en minimumsalder, ofte 50, 55 eller 60 år, og om at der ikke bor børn hjemme. Nogle har også regler om husdyr. Kravene varierer fra udlejer til udlejer, så læs annoncen og kontrakten grundigt.

En seniorvenlig lejebolig er endnu bredere. Det er en almindelig lejebolig uden aldersgrænse, som er nem at bo i, når man bliver ældre: elevator, få eller ingen trin og et praktisk badeværelse. For mange er det den hurtigste vej, fordi der ikke er venteliste. På Bolighub kan du finde seniorvenlige boliger samlet ét sted.

Almene seniorboliger og seniorbofællesskaber

Mange almene boligorganisationer har afdelinger eller opgange, som er forbeholdt seniorer, og seniorbofællesskaber med fælleshus og fælles aktiviteter. Ifølge en analyse fra BL – Danmarks Almene Boliger er en aldersgrænse på 55 år det mest udbredte, og målgruppen er typisk beboere uden hjemmeboende børn. Nogle steder er grænsen lavere, og hos par er det ofte kun den ene, der skal opfylde den.

Du søger typisk via boligorganisationens venteliste, men udlejningsreglerne kan variere fra afdeling til afdeling. Nogle steder bruges fleksibel udlejning, hvor ældre får fortrin til bestemte boliger. Læs mere om, hvordan ventelisterne fungerer, i vores guide til almen bolig venteliste.

Almene ældreboliger: tildeles efter behov

En ældrebolig er en almen bolig, der er opført efter almenboligloven til ældre og personer med handicap. Ifølge Borger.dk er den indrettet til personer, der har brug for elevator og adgang med kørestol. Du har eget bad, toilet og køkken, men der er ikke tilknyttet personale. Du skal derfor kunne klare dig selv det meste af døgnet, og du kan få hjemmehjælp oveni (Borger.dk: Bolig til ældre).

Det vigtigste at forstå er, at alder i sig selv ikke giver ret til en ældrebolig. Kommunen vurderer dit behov, og en ledig bolig skal gå til den, der har størst behov, uanset hvor længe andre har ventet. Der er ingen ventetidsgaranti for ældreboliger.

Kommunerne beskriver kriterierne lidt forskelligt:

• Frederikshavn Kommune skriver, at alder alene, salg af hus eller en for stor bolig ikke er nok til at få en bolig. Du skal have et behov af fysiske, psykiske eller sociale årsager (Frederikshavn Kommune: Kriterier for pleje- og ældrebolig).
• Hjørring Kommune retter boligerne mod personer over 65 år og personer med handicap, som har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, og hvor den nuværende bolig ikke længere dækker behovet (Hjørring Kommune: Visitation til ældreboliger).

Nogle kommuner udlejer ledige ældreboliger uden visitation, når der står flere tomme. Frederikshavn Kommune gør det fx, når der er mindst to ledige boliger i samme afdeling, og ansøgeren er pensionist eller førtidspensionist. Spørg din egen kommune, om den har en lignende ordning.

Plejebolig er noget andet

En plejebolig eller et plejehjem er til personer, der har brug for hjælp døgnet rundt, og der er personale tilknyttet. Her gælder en garanti for, at kommunen skal tilbyde en bolig senest 2 måneder efter, at du er kommet på den generelle venteliste. Garantien gælder ikke, hvis du ønsker en bestemt bolig. Garantien gælder heller ikke ældreboliger (Borger.dk: Bolig til ældre). Denne guide handler om boliger, hvor du stadig klarer dig selv.

Sådan søger du en ældrebolig hos kommunen

1. Kontakt kommunen. Du kan selv søge, men pårørende, din læge eller sygehuset kan også henvende sig til kommunen. Mange kommuner bruger den digitale ansøgning på Borger.dk om ophold i plejebolig, daghjem, ældrebolig eller dagcenter.
2. Visitation. En visitator vurderer dine fysiske, psykiske og sociale behov og vil ofte besøge dig i dit nuværende hjem. Kommunen vil også se på, om du kan få hjælp til at blive boende, fx med hjemmehjælp, hjælpemidler eller ændringer af boligen.
3. Afgørelse. Du får en skriftlig afgørelse. Bliver du godkendt, kommer du på venteliste, hvis der ikke er en ledig bolig.
4. Frit valg. Er du godkendt, kan du som udgangspunkt vælge frit mellem kommunens ældreboliger, og du kan også søge i en anden kommune, hvis du opfylder kriterierne i både den kommune, du flytter fra, og den, du flytter til.
5. Tilbud. Du får ofte kort tid til at svare. Siger du nej, mister du ikke retten til et nyt tilbud, men kommunen vurderer igen, om du stadig opfylder betingelserne.

Får du afslag? Du kan klage til kommunen inden for 4 uger. Kommunen skal genvurdere sagen inden for 4 uger. Fastholder kommunen afgørelsen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen (Borger.dk: Bolig til ældre).

Godt råd: Søg ikke først, når behovet er akut. Visitation og ventetid kan tage tid, og Hjørring Kommune skriver fx direkte, at man ikke kan forvente en bolig inden for 8 uger. Søg derfor gerne privat sideløbende, hvis du har brug for at flytte hurtigt.

Hvad skal du kigge efter? Tjekliste til fremvisningen

Uanset om boligen hedder seniorbolig eller ej, er det de fysiske forhold, der afgør, om du kan blive boende, hvis dit helbred ændrer sig. Tag tjeklisten med til fremvisningen, og tag gerne billeder og mål.

Adgang og elevator

• Er der elevator, og går den helt ned til niveau med indgangen og kælder eller cykelrum, eller er der trin til elevatoren?
• Er elevatoren stor nok til en rollator, en kørestol eller en båre? Spørg om de indvendige mål.
• Hvad sker der, når elevatoren er i stykker? Spørg, hvor ofte den har været ude af drift, og hvor hurtigt den bliver repareret. Bor du på 4. sal, er det afgørende.
• Er der niveaufri adgang fra fortov eller parkering til opgangen? Tjek rampe, kantsten og tunge døre. Er der automatisk døråbner?
• Er der god belysning på trapper og stier, og bliver der ryddet sne og saltet om vinteren?
• Er der handicapparkering eller parkering tæt ved indgangen?

Inde i boligen

• Badeværelset: Bruseniche uden kant, plads til en badetaburet, mulighed for at sætte greb op og en dør, der går udad eller kan skydes.
• Dørtrin og niveauforskelle: Høje dørtrin, trin ned til altanen eller et værelse på en anden etage kan blive et problem.
• Dørbredder og vendeplads: Er der plads til at vende med en rollator i entré, bad og soveværelse?
• Køkkenet: Arbejdshøjde, overskabe, der er svære at nå, og hvordan komfur og ovn betjenes.
• Altan eller terrasse: Er der adgang uden høj kant? Et udendørs område uden trin betyder meget for livskvaliteten.
• Indeklima og varme: Er boligen let at holde varm, og hvordan ser energimærket ud? Mange seniorer er meget hjemme, så varmeregningen fylder.
• Opbevaring: Er der kælderrum eller depot i boligen? Bærer du ting op og ned ad trapper til et loftsrum, er det en praktisk ulempe.

Beliggenhed

• Hvor langt er der til indkøb, apotek, læge og bus eller tog? Gå ruten selv, gerne med de indkøbsposer, du plejer at have.
• Er der bænke og jævne fortove på vejen, og er der bakker?
• Hvor bor familie og venner? Afstanden til netværket er for mange vigtigere end selve boligen.
• Er der aktivitetscenter, foreningsliv eller fællesspisning i nærheden?
• Hvor hurtigt kan hjemmeplejen eller en ambulance komme frem, fx hvis der kun er adgang via en gårdsplads med låst port?

Ejendommen og fællesskabet

• Hvem er de andre beboere? En opgang med mange børnefamilier og studerende kan være livlig. En seniorbebyggelse kan være mere rolig, men også mere ensartet.
• Er der fælleshus, fællesarealer eller viceværtordning?
• Hvem skal rydde sne, slå græs og passe haven? Står det i kontrakten, at du skal gøre det, så tænk over, om du kan blive ved med det.

Kontrakten

• Hvem har vedligeholdelsespligten indvendigt, og hvad skal du betale ved fraflytning?
• Er der en tidsbegrænsning eller uopsigelighed i kontrakten? Det kan binde dig, hvis du senere får tilbudt en ældrebolig eller en plejebolig.
• Hvad er opsigelsesvarslet i din nuværende bolig? Står det ikke andet i kontrakten, er det ofte 3 måneder for en lejlighed. Regn med, at du kan komme til at betale husleje to steder i en periode.

Når boligen næsten passer: hjælpemidler og ændringer i en lejebolig

Mange lejeboliger kan gøres mere seniorvenlige med forholdsvis små ændringer, fx greb ved toilettet, fjernelse af dørtrin eller en rampe ved indgangen. Det er nyttigt at kende to regelsæt:

Kommunen kan hjælpe med boligindretning. Har du en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du søge kommunen om hjælp til at ændre boligen, så den passer bedre til dine behov. Du skal kunne vise, hvordan ændringerne kompenserer for den nedsatte funktionsevne, og kommunen skal ofte bruge aktuelle oplysninger fra din læge eller sygehuset. Du søger digitalt via Borger.dk (Borger.dk: Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning).

Som lejer kan du have ret til at installere hjælpemidler, også selvom udlejer helst vil sige nej. Efter lejelovens § 142, stk. 2, kan en lejer af en helårsbolig installere hjælpemidler, der bevilges efter de sociale regler, i boligen og efter udlejers anvisning også på fællesarealer. Det kræver, at kommunen garanterer for udgifterne til at retablere, når du flytter. Du skal give udlejer skriftlig besked først. Gør udlejer ikke skriftligt og begrundet indsigelse inden for 6 uger, kan du gå i gang. Udlejer kan nægte installationer på fællesarealer, hvis de vil være til væsentlig ulempe for ejendommen eller de andre lejere (Lejeloven på Retsinformation). Du er erstatningsansvarlig for skader, som installationerne forårsager.

Kan boligen ikke ændres, så den passer, er det et argument, du kan bruge i en ansøgning om ældrebolig.

Økonomi: husleje, indskud og boligydelse

Hvad koster en lejlighed?

Her er den typiske udbudte husleje for lejligheder på Bolighub. Tallene er medianer baseret på annoncer på Bolighub, opgjort den 27. oktober 2026. Huslejen er uden forbrug.

Lejlighed	Typisk husleje	Typisk størrelse
2 værelser, hele landet	7.615 kr.	64 m²
3 værelser, hele landet	9.350 kr.	85 m²
Alle størrelser, København	15.800 kr.	73 m²
Alle størrelser, Aarhus	9.995 kr.	62 m²
Alle størrelser, Odense	8.750 kr.	73 m²
Alle størrelser, Aalborg	7.295 kr.	81 m²

Tallene skelner ikke mellem boliger med og uden elevator. Nyere byggeri med elevator ligger ofte i den dyre ende. Flere tal finder du på lejeboligmarkedet.

Indflytning

I en privat lejebolig betaler du typisk depositum og eventuelt forudbetalt leje. I en almen ældrebolig eller seniorbolig betaler du et beboerindskud. Til en ældrebolig kan du søge om lån til beboerindskud, og når du bor der, betaler du husleje, el og varme (Borger.dk: Bolig til ældre).

Boligydelse til pensionister

Er du folkepensionist, hedder boligstøtten boligydelse. Ifølge Borger.dk gælder i 2026 for lejere (Borger.dk: Boligstøtte som pensionist):

• Du kan højst få 4.969 kr. om måneden med 0-3 børn i husstanden og 6.211 kr. med 4 børn eller flere.
• Beløbet afhænger af husstandens indkomst og formue, husleje, boligens størrelse og antal beboere.
• Du kan godt få boligydelse, selvom du har en formue. For folkepensionister påvirker en formue op til 1.060.300 kr. ikke beløbet. Formuen mellem 1.060.300 kr. og 2.120.800 kr. medregnes med 10 procent, og formuen over 2.120.800 kr. medregnes med 20 procent.

Du kan få mere i boligstøtte, hvis kommunen har anvist dig boligen, fx en almen ældrebolig, eller hvis du eller en anden i husstanden er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet til det. Skriv det i ansøgningen (Borger.dk: Boligstøtte i en anvist bolig). Læs mere i vores guide til boligstøtte.

Regneeksempel: Et par har solgt deres hus og har 1,5 mio. kr. i friværdi i banken. De tror, at formuen udelukker dem fra boligydelse. Men kun den del, der ligger over 1.060.300 kr., altså ca. 440.000 kr., medregnes, og kun med 10 procent. Det kan sagtens betyde, at de stadig kan få boligydelse. Brug beregneren hos Udbetaling Danmark via Borger.dk for at få et konkret tal.

Tre eksempler

Inger, 76 år, Aalborg. Inger bor alene på 3. sal uden elevator og er begyndt at bruge rollator. Hun søger om en ældrebolig og får besøg af en visitator. Mens hun venter, søger hun samtidig efter en privat toværelses med elevator tæt på sin datter. Hun får tilbudt en privat bolig først og tager den. Hun vælger en kontrakt uden uopsigelighed, så hun kan sige ja, hvis kommunen senere tilbyder en ældrebolig.

Ole og Birthe, 68 og 66 år, nordsjælland. Parret har solgt parcelhuset og vil gerne bo i et fællesskab. De skriver sig op til flere almene seniorbofællesskaber, hvor aldersgrænsen er 55 år, og lejer i mellemtiden en privat rækkehuslejlighed. De søger ikke om en ældrebolig, fordi de begge er raske. Et for stort hus er som udgangspunkt ikke nok til visitation.

Henrik, 71 år, Odense. Henrik er glad for sin lejlighed, men kanten ind til bruseren er blevet svær at komme over. Han søger kommunen om boligindretning, og kommunen bevilger en ombygning og garanterer for retableringen. Han giver sin udlejer skriftlig besked, og udlejer gør ikke indsigelse inden for 6 uger. Henrik bliver boende.

Typiske fejl

• At tro, at alder giver ret til en ældrebolig. Det er behovet, der tæller, ikke fødselsåret.
• At vente med at søge, til behovet er akut. Der er ingen ventetidsgaranti for ældreboliger.
• At kigge på stuen og køkkenet i stedet for adgangsvejen. Én trappe til elevatoren kan gøre en ellers perfekt bolig uegnet.
• At overse elevatorens størrelse og driftssikkerhed. En elevator, der ofte er i stykker, eller som ikke kan rumme en rollator, hjælper ikke meget.
• At skrive under på uopsigelighed, så man ikke kan tage imod en ældrebolig eller plejebolig, når den kommer.
• At undlade at søge boligydelse på grund af formuen. Formuen påvirker først beløbet over en vis grænse.
• At glemme dobbelt husleje. Flytter du fra en lejebolig, skal du som regel betale husleje i opsigelsesperioden.

Råd til dig, der søger seniorbolig

• Afklar først, hvilken boligtype du søger: privat, almen seniorbolig eller ældrebolig. Det afgør, hvor du skal henvende dig.
• Kør flere spor på én gang. Kontakt kommunen om visitation, hvis du har et behov, skriv dig op i de relevante almene afdelinger og søg privat. Med en boligagent får du besked, når der kommer nye boliger, der matcher dit område og budget.
• Tag en pårørende med til fremvisningen, og brug tjeklisten ovenfor. To par øjne ser mere.
• Spørg om elevatoren og adgangen på skrift, hvis det er afgørende for dig. En mail fra udlejer om, at der er elevator til alle etager og niveaufri adgang, er god dokumentation.
• Søg boligydelse samtidig med, at du flytter ind. Der er frister for, hvornår støtten kan regnes fra, så vent ikke.

Råd til private udlejere

Seniorer er ofte stabile lejere, der bor længe og passer godt på boligen. Men de har også særlige behov, og forkerte forventninger skaber hurtigt utilfredshed.

• Beskriv adgangsforholdene præcist i annoncen. Skriv, om der er elevator, om den går til alle etager og kælder, om der er trin ved indgangen, om der er kant ind til bruseren, og hvor tæt der er til bus og indkøb. Kald kun boligen “seniorvenlig”, hvis den reelt er det. Se også vores råd om at lave en god annonce til din lejebolig.
• Gør dine kriterier tydelige. Vil du målrette boligen til fx 55+ eller lejere uden hjemmeboende børn, så skriv det klart i annoncen. Er du i tvivl om, hvordan kriterierne skal håndteres juridisk, fx i kontrakten eller ved et senere ønske om at fremleje, så få rådgivning.
• Kend reglen om hjælpemidler. Får du skriftlig besked om, at en lejer vil installere hjælpemidler med kommunal garanti for retablering, har du 6 uger til at gøre skriftlig og begrundet indsigelse. Gør du ikke det, kan lejeren gå i gang. Svar hurtigt, og tag stilling til placering, især på fællesarealer.
• Hold elevatoren kørende. For lejere på øverste etager er en defekt elevator ikke en ulempe. Det betyder, at de ikke kan komme ud. Hav en serviceaftale og en plan for hurtig reparation.
• Vær opmærksom på, at lejeren kan få brug for at flytte på plejehjem eller i plejebolig. Aftal ikke længere uopsigelighed end nødvendigt, og vær klar til at genudleje hurtigt.

Hvornår skal du kontakte hvem?

• Kommunen (visitation eller ældreområdet): hvis du overvejer en ældrebolig, har brug for hjemmehjælp eller vil søge om boligindretning.
• Udbetaling Danmark: om boligydelse og boligstøtte.
• Boligorganisationen: om ventelister, aldersgrænser og udlejningsregler i almene seniorboliger og seniorbofællesskaber.
• Udlejer, skriftligt: før du installerer hjælpemidler, og hvis der er problemer med elevator eller adgangsforhold.
• Rådgivning: hvis du er i tvivl om en lejekontrakt, fx om opsigelse, uopsigelighed eller vedligeholdelse, før du skriver under. Ældre Sagen har også en rådgivning om boligspørgsmål.

Kort opsummering

Find først ud af, om du søger en privat seniorbolig, en almen seniorbolig eller en ældrebolig. De søges hvert sit sted, og en ældrebolig kræver visitation efter behov, ikke alder. Ved fremvisningen skal du især tjekke adgangsvejen, elevatoren, badeværelset og afstanden til indkøb, læge og familie. Søg boligydelse, når du flytter ind, også selvom du har en formue. Undgå en kontrakt, der binder dig, hvis du kan få brug for at flytte igen. Søg gerne på flere spor på én gang, så du ikke står uden bolig, når behovet bliver akut.

FAQ

Hvor gammel skal man være for at få en seniorbolig?

Det afhænger af boligtypen. Private udlejere og almene seniorbofællesskaber fastsætter ofte en aldersgrænse, typisk 50, 55 eller 60 år. En almen ældrebolig har ingen fast aldersgrænse. Her vurderer kommunen dit behov, og alder alene er ikke nok.

Hvad er forskellen på en ældrebolig og en plejebolig?

I en ældrebolig klarer du dig selv det meste af døgnet, eventuelt med hjemmehjælp, og der er ikke tilknyttet personale. En plejebolig har personale døgnet rundt og er for personer med et stort plejebehov. For plejeboliger gælder en garanti om tilbud inden for 2 måneder fra den generelle venteliste. Den garanti gælder ikke ældreboliger.

Kan jeg få en ældrebolig, fordi mit hus er blevet for stort?

Som udgangspunkt ikke. Kommunerne skriver typisk, at en for stor bolig, salg af hus eller alder i sig selv ikke er nok. Du skal have et fysisk, psykisk eller socialt behov for en bolig, der passer bedre. I den situation er en privat seniorbolig eller et seniorbofællesskab ofte en bedre vej.

Kan jeg få boligydelse, hvis jeg har penge i banken?

Ja, det kan du godt. For folkepensionister påvirker en formue op til 1.060.300 kr. i 2026 ikke boligydelsen. Formuen over grænsen medregnes kun delvist. Beløbet afhænger også af indkomst, husleje og boligens størrelse.

Må jeg sætte greb op og fjerne dørtrin i min lejebolig?

Hvis kommunen bevilger hjælpemidlerne og garanterer for udgifterne til retablering, har du efter lejeloven ret til at installere dem. Du skal give udlejer skriftlig besked først, og udlejer har 6 uger til at gøre begrundet indsigelse. Uden kommunal bevilling skal du som udgangspunkt have udlejers samtykke til ændringer.

Hvad gør jeg, hvis kommunen siger nej til en ældrebolig?

Du kan klage til kommunen inden for 4 uger. Kommunen skal genvurdere sagen, og fastholder den afslaget, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.

Kilder og videre læsning

• Borger.dk: Bolig til ældre om ældreboliger, plejeboliger, visitation, frit valg, økonomi og klageadgang
• Borger.dk: Boligstøtte som pensionist
• Borger.dk: Boligstøtte for dig, der bor i anvist bolig eller er stærkt bevægelseshæmmet
• Borger.dk: Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning
• Retsinformation: Lejeloven, særligt §§ 141-142
• Retsinformation: Lov om almene boliger m.v.
• Frederikshavn Kommune: Kriterier for pleje- og ældrebolig
• Hjørring Kommune: Visitation til ældreboliger
• BL – Danmarks Almene Boliger: Almene seniorbofællesskaber – hvem, hvorfor, hvordan? (analyse, juni 2021)
• Ældre Sagen: Handicapindretning i lejebolig og Fraflytning og opsigelse af pleje- eller ældrebolig
• Bolighub: huslejetal baseret på annoncer på Bolighub, opgjort 27. oktober 2026