




1/16
Lyst og moderne rækkehus med fire værelser i Ryslinge
Sivmose, Ryslinge
Om denne bolig
Velindrettet og lyst rækkehus, hvor pladsen er udnyttet godt. Entréen er separat og fører videre ind i boligens opholdsrum, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med alrum, spiseplads og stue. Fra stuen er der adgang til boligens store soveværelse med indbyggede skabe, to ekstra værelser og et bryggers med boligens teknik, vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggerset er der adgang til det moderne badeværelse. Stuen har direkte udgang til terrassen og den hyggelige have.
Have: Egen have og terrasse
Udhus: Redskabsrum på 7 m²
Parkering: To parkeringspladser ved boligen
Alt forbrug afregnes direkte med forsyningsselskaberne.
Lyse og åbne boliger
Boligerne er indrettet lyst og indbydende med glatte, hvide lofter og vægge. De store vinduer kan åbnes og giver et godt lysindfald i alle rum. Køkken, alrum og stue har store vinduespartier på flere sider, som lukker ekstra meget dagslys ind. I køkken/alrum, stue og værelser er der gulve med egetræslook i laminat. Entré, bryggers, badeværelse og bruseniche har lysegrå klinker. De glatte, hvide døre har greb i rustfrit stål og er uden dørtrin for nem adgang. Vindueskarme er murede, væggene er vandskurede og hvide, og langs gulvene er der glatte, hvide fodpaneler.
Gode detaljer
Alle boliger har bryggers med bordplade og vask, og badeværelset ligger i forbindelse med bryggerset. Køkken, bad, bryggers og soveværelse er indrettet med moderne, glatte, hvide moduler og linjegreb i antracitgrå. Bordpladerne er udført i praktisk laminat med rustikt skiferlook og har rummelige stålvasker. Bag kogepladen er der en stænkplade, som er nem at rengøre. Badeværelsesvasken er fremstillet i formstøbt materiale. Badeværelset har væghængt toilet, kvalitetsarmaturer og linjeafløb i brusenichen.
Kvalitetshvidevarer
Alle boliger har hvidevarer i anerkendt kvalitet. De omfatter integreret køle-/fryseskab og opvaskemaskine, induktionskogeplade, emhætte samt indbygningsovn i arbejdshøjde med pyrolysefunktion. Vaskemaskine og tørretumbler i bryggerset medfølger også.
God basisbelysning
Der er etableret lyskilder i badeværelse og bryggers samt ved ventilationen på loftet. I køkkenet er der spots i overskabene.
Klargjort til elbil
Der er lagt tomrør, så der kan installeres en ladestation til elbil.
Godt indeklima og gulvvarme
Der er gulvvarme i hele boligen, som reguleres med separate termostater i hvert rum. Boligen har desuden ventilationsanlæg, der bidrager til et sundt og behageligt indeklima.
Individuelle forbrugsmålere
Varme, el, vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Boligen opvarmes med fjernvarme.
Udvendigt er der stikkontakt, vandhane og væglampe ved entrédøren.
Der tages forbehold for fejl og mangler.
Bebyggelsen rummer 44 rækkehuse på henholdsvis 85 m² med tre værelser, 95 m² med tre eller fire værelser, 105 m² med fire værelser og 115 m² med fire værelser.
Der kan gives tilladelse til ét husdyr pr. husstand: enten én indekat eller én hund. Det er muligt at få yderligere information om, hvilke hunderacer der kan godkendes.
Om området
Ryslinge – et liv i fællesskaber
Ryslinge og landsbyerne Fjellerup og Lørup har tilsammen cirka 2.300 indbyggere.
Ryslinge ligger centralt på Midtfyn og byder på gamle kulturinstitutioner, et aktivt foreningsliv og skøn natur. Der er 3 km til Ringe og motorvejen, og Storebælt, Svendborg og Odense ligger cirka 25 minutter væk.
I Ryslinge findes flere dagligvarebutikker, børnehaver, folkeskole, friskole og en høj- og efterskole. Byen har også teater, sangkor, billedskole, idrætsforeninger og andre kulturtilbud. Lige uden for byen venter naturskønne omgivelser med store skove, herregårdsmarker og gode muligheder for cykel- og vandreture.
Naturen lige i nærheden
Naturen er tæt på, uanset hvor man befinder sig i Ryslinge.
Vest for byen ligger Ryslinge Skulpturpark, hvor man kan gå en tur og se de udstillede skulpturer. Fra parken fører stier rundt i lokalområdet, og de små, hyggelige veje gør det også oplagt at udforske naturen på cykel.
Ikke langt fra Ryslinge ligger Ravnholt, et af Fyns største godser. Området byder på naturoplevelser året rundt, blandt andet ved det naturgenoprettede Lindkær, som er blevet et spændende sted at opleve fugle.
Central beliggenhed
Den korte afstand til motorvejen gør Ryslinge til et centralt sted at bo. Der er ikke langt til Ringe, som er en god handelsby og kan nås på cykel ad en oplyst cykelsti. Odense og Svendborg ligger desuden kun en kort køretur væk.
Et godt valg for børnefamilier
Både børnehave og skole ligger i gå- og cykelafstand, så de mindste har en tryg vej dertil. Ryslingehallen ligger også tæt på og rummer blandt andet boldklub, gymnastikforening og tennisklub.
Bebyggelsen
Bebyggelsen består af 44 moderne, energivenlige kvalitetsrækkehuse på 85, 95, 105 eller 115 m². Alle boliger er i ét plan og opført med et moderne, enkelt udtryk.
Hvert hus har sin egen grund, parkeringspladser, et stort redskabsrum, have og en stor flisebelagt terrasse på begge sider af huset. En flisebelagt gangsti fører til boligens entré, hvor der er niveaufri adgang. Haven er afskærmet af en ligusterhæk.
Husene ligger på to lukkede vænger med begrænset trafik. Her kan børn trygt lege og finde legekammerater i bebyggelsen. I området er der også anlagte stier, hvor hunden kan luftes.
Rækkehusene har murede facader i moderne, lysebeige mursten og sort sadeltag med 25 graders hældning. Sternen er af træ i antracit, og udhænget er mindre og hvidmalet. Vinduer og døre er moderne træ/alu med trelagsruder, mørke udvendigt og hvide indvendigt. Under vinduespartierne er der sålbænke i mørk skifer.
Materialerne er valgt, så de passer harmonisk sammen og giver boligerne et tidløst udtryk, der holder sig pænt i mange år.
Boligtype
Rækkehus
Størrelse
115 m²
Værelser
4
Etage
0
Husdyr tilladt
Ja
Altan/terrasse
Ja
Parkering
Ja
Energimærke
A2015
Vaskemaskine
Ja
Opvaskemaskine
Ja
Køleskab
Ja
Annonce
Lejevilkår
Lejeperiode
Ubegrænset
Ledig fra
1. jan. 2027
Månedlig husleje
11.375 kr.
Månedlig aconto
0 kr.
Depositum
34.125 kr.
Forudbetalt husleje
11.375 kr.
Indflytningspris
56.875 kr.
Oprettelsesdato
8. sep. 2026
Sagsnr.
5588387
Andet
2 terrasser
Byggeår: 2023
Privat parkering inkluderet
Emhætte
Køle-/fryseskab
Kogesektion
Indbygningsovn















